Den store blåbær-scam
Forestil dig, at de ”blåbær” du køber i supermarkedet slet ikke er ægte blåbær. I Danmark er det nemlig udbredt at sælge helt andre bær under navnet blåbær. Mange forbrugere aner ikke, at de bliver snydt – bærerne i bakkerne er ofte mosebøllebær forklædt som blåbær. Mosebøllebær er et andet bær, som ligner blåbær af udseende, men som hverken smager eller nærer som rigtige vilde blåbær. Alligevel bliver mosebøllebær (og de store kultiverede amerikanske blåbær) markedsført som “blåbær” i butikkerne. Dette fænomen – at sælge et billigere eller ringere produkt under et populært navn – er, hvad man kunne kalde “den store blåbær-scam”.
Allerede i 2013 advarede eksperter om fænomenet: Professor Lars Dragsted påpegede over for Jyllands-Posten, at de friske “blåbær” man rev ned fra supermarkedernes hylder slet ikke var de ægte nordiske blåbær, men derimod bær med lyst indre, som burde sælges under mærkatet “mosebøllebær” eller “amerikanske blåbær” i stedet. Med andre ord blev forbrugerne vildledt af varebetegnelsen. I det følgende dykker vi ned i, hvad forskellen på de forskellige bær er, hvorfor butikkerne gør dette, og hvad det betyder for dig som forbruger.
Forskel i frugtkød: Øverst ses et friskt amerikansk blåbær skåret over – bemærk det helt lyse indre. Til venstre ses to frosne amerikanske blåbær (opskåret), som også er lyse indeni. Nederst til højre ses et optøet vildt nordisk blåbær, der er helt mørkeblåt og saftigt. Denne farveforskel skyldes anthocyaniner: De vilde blåbær har meget høje niveauer af disse mørke plantestoffer i hele bærret, mens de store amerikanske (og mosebøllebær) kun har dem i skallen.
Skrevet af: Daniel Lund · okt. 2025
Tre slags “blå bær” – og én af dem er ikke som de andre
Når man taler om blåbær, er det vigtigt at forstå, at der faktisk findes tre forskellige bærarter i blåbær-familien:
· Vildt nordisk blåbær (Vaccinium myrtillus, også kaldet almindeligt blåbær).
· Amerikansk blåbær (Vaccinium corymbosum, ofte kaldet storfrugtet blåbær).
· Mosebøllebær (Vaccinium uliginosum, nogle gange kaldet kvækkebær eller bog bilberry på engelsk).
Disse tre bærtyper ligner hinanden ved første øjekast, men de har klare kendetegn og forskellig kvalitet. Vilde nordiske blåbær er de ægte blåbær – små, mørkeblå hele vejen igennem og med intens smag. Hvis man bider et vildt blåbær over, er frugtkødet mørkviolet, fyldt med blå saft, som farver tunge og tænder dybblå. De vokser vildt i de nordiske skove og er relativt små (typisk 5–8 mm i diameter). Til gengæld indeholder de høj koncentration af antioxidanter (anthocyaniner) i både skal og frugtkød – faktisk dobbelt så høj koncentration som i de dyrkede amerikanske bær. Det er derfor, vilde blåbær ofte fremhæves som superfood.
De amerikanske blåbær er en anden art, som oprindeligt stammer fra Nordamerika men nu dyrkes kommercielt over hele verden. Disse bær er meget større (ofte 2–3 gange større end vilde blåbær) og har en tykkere skal. Det mest markante er, at amerikanske blåbær har lyst frugtkød – bider man dem over, er indersiden grønlig eller hvidlig, ikke mørk blå. Anthocyanin-pigmenterne sidder hovedsageligt i skindet på disse bær, mens indmaden er farveløs. Smagen er sødmefuld men mildere end de vilde blåbærs smag. Mosebøllebær, den tredje type, placerer sig størrelsesmæssigt mellem de to andre – lidt større end nordiske blåbær, men mindre end amerikanske. Mosebøllebær vokser vildt i Norden (f.eks. i hede- og moseområder) og er ikke noget, man dyrker på plantager. De har – ligesom de amerikanske – lyst, næsten gennemsigtigt frugtkød uden farvende saft. Smagen beskrives ofte som lidt faddet, mild og syrlig og ikke nær så aromatisk eller sød som ægte blåbær. Et praktisk kendetegn er altså: Ægte nordiske blåbær er blå/lilla tvers igennem, mens både amerikanske blåbær og mosebøllebær er lyse indeni.
Sælges under falsk navn i butikkerne
I dag ved de færreste forbrugere, hvilken type blåt bær de står med, fordi butikkerne mærker alle slags som “blåbær”. Køber du friske blåbær i en dansk dagligvarebutik, er det næsten altid den amerikanske type, du får. Disse store bær importeres året rundt fra fjerne lande som Peru, Chile, Marokko m.fl., så der altid er “blåbær” på hylderne. Problemet er, at mange forbrugere tror, at blåbær er blåbær – altså at de får de samme sunde, mørkeblå bær, som man finder i de nordiske skove. I realiteten får de ofte en helt anden vare. For friske bær betyder det typisk amerikanske blåbær (hvilket i og for sig er ægte blåbærarter, om end en anden art). Værre er det, at nogle forhandlere tilsyneladende også har solgt vildt indsamlede mosebøllebær som “blåbær” – altså en vare, der slet ikke burde kaldes blåbær ifølge de tidligere regler.
Allerede for ~10 år siden blev dette trukket frem som kritisabelt. En artikel med titlen “Mosebøllebær sælges som blåbær” i Jyllands-Posten pointerede, at de blå bær i danske butikker i virkeligheden oftest var mosebøllebær fremfor ægte blåbær. Fødevarestyrelsen havde på daværende tidspunkt en klar praksis: Betegnelsen “blåbær” måtte gerne bruges om almindelige (vilde) blåbær og om amerikanske blåbær, menmosebøllebær måtte ikke sælges som blåbær. Grunden er åbenlys – mosebøllebær er jo en anden type bær med ringere smag og uden den blå farve/saft. Myndighederne betragtede det derfor som vildledende at markedsføre dem under samme navn.
Til trods for dette dukkede mosebøllebær alligevel op under blåbær-navnet. “Det sker rent faktisk,” skrev en fødevareblog i 2015 om salg af mosebøllebær som blåbær. Et andet medie bemærkede ironisk, at Coop-kædens butikker i årevis “imod bedre vidende har solgt mosebøllebær mærket som blåbær”. Man kan sige, at forretningerne udnyttede, at de færreste købere kender til mosebøllebær – hvem ville købe noget med det navn? Så længe bærrene lignede blåbær og blev solgt i samme bakker, accepterede kunderne dem. Det er først når man smager eller undersøger dem, at man opdager forskellen (f.eks. farver saften ikke munden, eller smagen er mere vandet).
Ændret praksis: Nu er alt “blåbær” – lovligt
Den offentlige fokus på blåbær-bluffet i midten af 2010’erne førte til debat om mærkning. Men i stedet for at stoppe misvisende branding, endte det med at reglerne blev lempet! I dag har Fødevarestyrelsen nemlig den praksis, at betegnelsen “blåbær” må bruges om alle tre typer bær – også mosebøllebær. Med andre ord: det, der før blev anset som decideret forkert mærkning, er nu blevet lovligt ifølge myndighederne.
Hvorfor dette skifte? Sandsynligvis fordi det kan være svært for butikker og importører at skelne og skulle sætte forskellige labels på – især hvis bærrene blandes. Desuden er mosebøllebær ikke hyppigt solgt separat; de optræder nok mest som en del af vildtplukkede bær fra f.eks. Nordeuropa. Da mosebøllebær ikke dyrkes kommercielt nogen steder, ville de kun komme i handlen hvis nogen har plukket dem i naturen. Dette sker typisk i Norden, Baltikum eller Rusland, hvor professionelle bærplukkere samler vilde bær til f.eks. fryseindustrien. Her kan mosebøllebær nemt blive blandet med de lignende vilde blåbær. Ved at tillade fælles betegnelse “blåbær” slipper branchen for besværet med at sortere og navngive – men det sker på bekostning af gennemsigtigheden.
For forbrugeren betyder det, at “blåbær” på pakken ikke garanterer et bestemt bær. Det kan være store hvide indeni (amerikanske), små mørke (vilde) – eller i princippet de lidt ovale mosebøllebær. Myndighederne kræver blot, at oprindelsesland fremgår og visse kvalitetskrav overholdes, men ikke at arten specificeres. Så længe varen lever op til standardhandelsnormerne, må den kaldes blåbær, selvom en kender ville kalde det noget andet.
Hvorfor sælger butikkerne “falske” blåbær?
Man kan spørge: Hvad vinder supermarkederne ved at sælge mosebøllebær som blåbær? Svaret er penge og praktikalitet. Ægte vilde nordiske blåbær er en begrænset og dyr råvare – de skal håndplukkes i skoven eller sorteres fra vilde høstmaskiner, og udbyttet er relativt småt. Derfor er de dyrere pr. kilo og fås kun i sæson (sensommer) eller på frost i specialposer. Amerikanske blåbær derimod dyrkes i enorme mængder på plantager verden over og kan importeres billigt hele året. De har robusthed og størrelse, der gør dem nemme at håndtere og pakke. For butikkerne er det oplagt at sælge disse – her er der en fin profit, fordi de kan købes ind til relativ lav kilopris uden for sæson.
Mosebøllebær befinder sig et sted midt imellem: De skal også plukkes vildt, men kan nogle år findes i store mængder på hedemoser. Historisk har snedige bærplukkere vidst, at byboerne ikke kunne kende forskel – allerede “i forrige århundrede er bærrene blevet solgt til godtroende byboere som blåbær”, ifølge et naturhistorisk opslagsværk. Ved at skifte etiketten til “blåbær” kunne man altså tage højere pris for dem end de ellers ville indbringe. Dette trick gentager sig i moderne skala: Hvis en leverandør blander nogle billige mosebøllebær i leverancen, eller simpelthen sælger dem under det gængse navn, så kan de indkasseres til blåbær-pris. Forretningerne reklamerer jo med blåbærs mange sunde egenskaber og høje værdi, selvom varen måske ikke helt lever op til det ry.
Det er svært at sætte præcise tal på fortjenesten, da ingen offenligt står ved at gøre dette. Men vi kan se på incitamentet: Vilde blåbær er proppet med sunde pigmenter og smag – men begrænset udbud gør dem dyre. Mosebøllebær har derimod lavere indhold af de gavnlige stoffer og mindre smag, hvilket normaltville give dem en lavere markedspris. Ved at sælge dem som “blåbær” til fuld pris scorer forhandleren differencen i værdi som ren profit. Samtidig sparer de penge ved at importere billigere bær fra udlandet fremfor at skulle betale danske producenter eller dyre nordiske vilde bær. (For eksempel slog en ny afgift engang dansk blåbærproduktion ud af kurs, hvorefter markedet overgik til importerede bær fra bl.a. Chile – til stor frustration for lokale avlere). Alt i alt er der økonomisk fordel ved at sælge det billigste produkt under det mest attraktive navn – en klassisk opskrift på scam.
Hvad betyder det for forbrugeren?
Konsekvensen af den store blåbær-scam er, at du som forbruger risikerer at få mindre end du tror – både smagsmæssigt og sundhedsmæssigt. Køber du f.eks. en pose frosne “blåbær”, kan det vise sig, at de slet ikke farver din smoothie dyb lilla, fordi det måske er mosebøllebær eller lyse amerikanske bær. Du får stadig et udmærket bær fyldt med vitaminer og fibre, men de antioxidative stoffer (anthocyaninerne) er markant færre end i de ægte blåbær fra skoven. Ifølge Forbrugerrådet Tænk indeholder de små mørke blåbær generelt noget højere niveau af antocyaniner end de store amerikanske blåbær – og mosebøllebær ligner her de amerikanske med kun pigment i skallen. Så hvis du spiser blåbær for helse-effekten, får du mest ud af ægte nordiske blåbær. Men når alt blot mærkes “blåbær”, skal du gøre en ekstra indsats selv for at finde ud af hvilke du har fået fat i.
Der er også smagsforskellen: Mange oplever, at vilde blåbær har en kraftig, sød-syrlig blåbærsmag, hvorimod de store bær kan være vandede eller kedelige i smagen. Mosebøllebær er kendt for netop at være mere intetsigende eller syrlige. For forbrugeren kan det altså betyde en kulinarisk skuffelse, hvis man forventede intens smag. Man betaler måske for “blåbær” i troen om, at man får det bedste naturen kan levere, men modtager en mere middelmådig variant. Det er lidt som at købe en flaske dyr vin, der viser sig at være tyndet op – man bliver snydt for den fulde oplevelse.
Fra et forbrugeroplysnings-perspektiv er dette problematisk. Idéen om sand varebetegnelse er, at vi som købere kan regne med, hvad vi får. Når mosebøllebær sælges under et navn, de slet ikke lever op til, er det vildledende markedsføring, også selvom det formelt nu er lovligt. Forbrugerrådet Tænk anbefaler da også, at man er opmærksom: “Begge typer må kalde sig for blåbær. Du skal derfor være opmærksom på, hvilken type du køber”, skriver de om amerikanske vs. nordiske blåbær. Det råd gælder i høj grad også mosebøllebær, selvom de sjældnere er deklareret.
Perspektiv: Hvordan spotter du ægte blåbær?
Indtil der eventuelt strammes op på mærkningen igen, må forbrugerne selv være detektiver i blåbær-junglen. Heldigvis er der nogle tricks:
· Tjek indersiden: Er dine friske bær lyse eller mørke indeni? Hvis de er hvide/grønne i frugtkødet, er det ikke vilde nordiske blåbær. (Det kan dog stadig være amerikanske blåbær – mosebøllebær ses sjældent friske i supermarkeder).
· Størrelsen og formen: Meget store bær (1+ cm) med tydelig “krone” foroven er typisk amerikanske kulturbær. Meget små, næsten sorte bær (5–8 mm) er ofte vilde blåbær. Mosebøllebær ligger mellemstørrelse og kan være en smule mere ovale, men det kan være svært at se uden sammenligning.
· Farver de af?: Vilde blåbær afgiver masser af blå saft. Prøv at mose et bær mellem fingrene – bliver det hele blålilla? Hvis ja, er det ægte blåbær. Hvis saften er vandklar eller kun svagt farvet, så har du fat i et mosebøllebær eller evt. et amerikansk blåbær. Efter en portion vilde blåbær vil din tunge og tænder typisk være blålige; det sker ikke med de andre.
· Læs på posen (hvis muligt): Nogle frosne produkter angiver “vilde blåbær” eller bærart på ingredienslisten. Änglamark og Minirisk er eksempler på mærker, der sælger vilde nordiske blåbær på frost. Står der derimod bare “blåbær” og bærerne er store, er det nok amerikanske.
Afslutningsvis må det understreges, at amerikanske blåbær og selv mosebøllebær ikke er usunde – de har stadig vitaminer, kostfibre og en vis mængde antioxidanter, og er bestemt bedre end slet ingen bær. Problemet er ikke, at disse bær er giftige eller farlige (dog kan meget store mængder mosebøllebær give maveuro, ifølge visse kilder). Problemet er prisen og forventningen: Når du betaler for en premium vare men får en discount-variant, så er det dårlig forbrugerbehandling.
“Den store blåbær-scam” handler altså om gennemsigtighed og sandhed i markedsføring. Som forbrugere kan vi kun håbe, at producenter og forhandlere fremover vil oplyse mere præcist, hvilken type bær de sælger – eller at myndighederne igen vil stille krav om korrekt betegnelse. Indtil da må vi alle kigge en ekstra gang på vores blåbærgrød og spørge os selv: Er der mon ægte blåbær i, eller er jeg blevet snydt blå og bog?
Kilder: Vi har anvendt en række kilder, bl.a. udtalelser fra fødevaremyndigheder[12], artikler fra forbrugermagasiner som Tænk[33][18] og Carrotstick[37], ekspertudsagn fra Jyllands-Posten[2], samt opslag fra leksika og fødevareblogs[22][25]. Disse kilder dokumenterer alle fænomenet og hjælper med at skelne de forskellige bærtyper. Forbrugerne opfordres til at bruge denne viden kritisk – og dele den, så “blåbær-svindlen”en dag kan høre fortiden til.