Breakfast of Champions — eller hvorfor du måske burde droppe morgenmaden
Morgenmad har i årtier haft ry for at være “dagens vigtigste måltid.” Kellogg’s og fitnessindustrien har råbt, at du skulle hælde cornflakes i fjæset og skylle ned med et glas appelsinjuice kl. 7 sharp, hvis du ville være et sundt menneske. Sjovt nok opstod cornflakes som et biprodukt af en kornindustri og blev oprindeligt udviklet af Kellogg-brødrene som en slags sundhedsdiæt på deres sanatorium, fordi de mente, at en simpel, tør kost kunne dæmpe syndige lyster og holde folk raske — ikke just en videnskabelig nødvendighed, men en blanding af moral og markedsføring.
Men passer det egentlig? Eller er det bare endnu en god historie, vi har købt af reklamer? (Fun fact: ordet 'breakfast' betyder faktisk at 'bryde din faste', altså break your fast, hvilket fortæller meget om hvad det egentlig er.)
Her er sandheden om morgenmad — og hvorfor du måske burde droppe den (i hvert fald nogle dage).
Skrevet af: Daniel Lund · jul 2025
Hvor kommer “vigtigste måltid”-myten fra?
Historien om morgenmadens uundværlighed er primært et marketing-stunt. I starten af 1900-tallet solgte Kellogg’s ideen om, at vi alle skulle spise deres produkter for at være sunde. Samtidig blev “blodsukkerfald” og “forbrænding” brugt som skræmmescenarier, hvis du ikke spiste noget fra morgenstunden.
I dag ved vi, at din krop sagtens kan fungere uden at få mad lige efter du vågner. Faktisk trives mange bedre på det.
Hvad sker der, når du springer morgenmaden over?
Når du ikke spiser lige efter du vågner:
Dit insulin forbliver lavt længere, hvilket kan hjælpe kroppen med at forbrænde fedt som energi.
Din krop udskiller mere noradrenalin, hvilket kan give dig mere fokus og energi.
Dit fordøjelsessystem får en pause, hvilket kan gavne alt fra blodsukkerkontrol til tarmbakterier.
Mange oplever, at de føler sig mere “klare i hovedet” og mindre trætte, når de faster frem til frokost.
Hvem bør måske IKKE springe morgenmaden over?
Det er ikke for alle. Hvis du:
Er gravid eller ammer.
Har problemer med lavt blodsukker eller spiseforstyrrelser.
Træner meget hårdt eller har hårdt fysisk arbejde om morgenen og mærker svimmelhed uden mad.
… så kan det være bedre for dig at spise tidligt.
Selvom mange trives med at springe over, viser studier også, at nogle oplever øget kortisol og lavere glukosetolerance ved længere fasteperioder, hvilket kan være hårdt for binyrer og stofskifte. For personer med allerede presset nervesystem eller højt stressniveau kan faste øge træthed og uro. En artikel i The American Journal of Clinical Nutrition (2014) fandt, at hos nogle deltagere blev insulinresistensen faktisk værre ved langvarig morgenmadsfaste. Det er altså individuelt, og man bør mærke efter og evt. få hjælp fra en fagperson, hvis man oplever negative effekter.
Hvad hvis du VIL spise morgenmad?
Så gør det ordentligt:
Drop cornflakes, toast & juice — det sender blodsukkeret på en rutsjebanetur.
Gå efter protein, fedt og fibre: fx æg, avocado, græsk yoghurt med nødder, eller en god smoothie med bær og proteinpulver.
Hvordan kommer du i gang med at springe over?
Start med at spise dit sidste måltid lidt tidligere om aftenen — gerne senest kl. 19-20, så kroppen kan nå at fordøje og få 12-16 timers faste frem til frokost.
Vent en time eller to med at spise næste morgen.
Drik vand, kaffe eller te om morgenen for at holde dig kørende.
Når du mærker reel sult (ikke bare vane), så spis.
Bemærk: De første 1-2 uger kan føles svære, da kroppen skal vænne sig til rytmen. Efter ca. 2-3 uger rapporterer de fleste, at sulten om morgenen aftager, og energien bliver mere stabil.
Konklusion: Er morgenmad nødvendig?
Nej. Hvis du trives med at spise tidligt, så gør det.
Men hvis du er typen, der altid har følt dig tung, træt og ugidelig efter morgenmad — så prøv at springe over.
Din krop er designet til at kunne klare sig uden mad i mange timer. Og faktisk handler meget af dette om at holde dit blodsukker og dermed dit insulinniveau nede, hvilket forskning peger på som en vigtig faktor for en sund krop. Et studie i Diabetes Care (2012) viste fx, at stabile, lave insulinniveauer korrelerer med bedre metabolisk sundhed og lavere risiko for livsstilssygdomme. Og hvem ved — måske bliver du skarpere, lettere og sundere af det.
DEEP DIVE
Insulin og glukosestyring
Early Time‑Restricted Feeding (f.eks. faste til frokost)
En randomiseret crossover‑undersøgelse viste, at hos personer med prædiabetes forbedrede en fastetid til frokost ("early TRF") β‑celle-respons og insulin‑følsomhed, selv efter 18 timers faste – og det var trods højere triglycerider ved starten af testen MDPI. Det tyder på, at lang morgenmadspause kan forbedre kroppens evne til at regulere insulin.
24‑t glykemisk kontrol
En tre-dages crossover-studie med deltagere, der spiste sidste måltid enten kl. 18 eller kl. 21, viste: basal- og natteglykæmiform var signifikant bedre, når de spiste kl. 18. Det peger på, at en længere fasteperiode før frokost giver stabilt blodsukker over døgnet .
Energiforbrydning og inflammation
Et kontrolleret studie fandt, at man forbrænder lidt flere kalorier på faste-dage (41–91 kcal/dag), men også oplever højere inflammation og forringet insulinmodulation efter frokost TIME+1ResearchGate+1. Det viser, at kortvarig ekstra energiforbrug kan blive opvejet af metabolisk ubalance.
Morgenmadsspring og metabolisk risiko
Store epidemiologiske studier har vist, at folk, der springer morgenmad over, har:
Højere insulinresistens og fasteinsulinniveau TIMEe-dmj.org+1PMC+1
Øget risiko for type 2‑diabetes og metabolisk syndrom
Forringet glukosetolerance – særligt i alderen 19–44
Konklusion
Kortvarigt kan faste booste fedtforbrænding og forbedre insulinfølsomhed – men kan øge inflammation efter frokost.
Langsigtet tyder epidemiologiske studier på en sammenhæng mellem morgenmadsspring og dårlig metabolisk sundhed, især insulinresistens og type‑2 risiko.
Derfor: hvis målet er stabilt blodsukker og holde insulin i ro, kan morgenmadsskip være værd at prøve — men hold øje med energi, restitution og metaboliske markører (især ved fysisk aktivitet eller stress).