Er det bare træthed – eller er du ved at knække?
En ærlig guide til at spotte stress, angst og depression i tide (og hvad du kan gøre ved det)
Skrevet af: Daniel Lund · Jun 2025
Mænd taler sjældent om det. Følelser, uro, tankemylder. Vi bider det i os og kører videre. Indtil kroppen siger stop. Jeg fik selv angst ud af det blå – to dødsfald i familien og bum, pludselig kunne jeg ikke trække vejret ordentligt.
Det er ikke mærkeligt, at vi som mænd har svært ved at tale om det. Mange af os er opvokset med en forestilling om, at vi skal være stærke, klare os selv og ikke vise svaghed. Samfundet har længe fremmet et billede af den "hårde mand" – og det billede bærer vi stadig rundt på, selv når vi har det af helvede til.
Det her er ikke en artikel, du behøver dele med dine venner. Du må gerne læse den i ro og mag, for dig selv. Men hvis du mærker noget genkendeligt undervejs, så ved du, at du ikke er alene. Da jeg selv begyndte at tale åbent om det, jeg stod i, blev jeg overrasket over, hvor mange andre mænd omkring mig der rakte ud og fortalte om deres egne udfordringer med angst, stress og depression. Der var en kæmpe opbakning. Vi er mange, der går med det – vi har bare lært at skjule det godt. Og netop derfor er det så vigtigt at sige det højt. Det er faktisk okay at tale om det. Det er stærkt. Denne artikel handler om, hvordan du opdager faresignalerne, før det er for sent.
Hvad er stress, angst og depression – og hvordan starter det egentlig?
Stress, angst og depression er ikke bare ord – det er tilstande, som kan overtage din hverdag, hvis du ikke fanger dem i tide. I Danmark oplever omkring hver femte mand symptomer på en psykisk lidelse i løbet af livet, og ifølge WHO er depression en af de største årsager til nedsat livskvalitet blandt mænd globalt. Alligevel er mænd markant mindre tilbøjelige til at søge hjælp end kvinder, hvilket gør det endnu vigtigere at kende de tidlige tegn og tage dem alvorligt.
De tidlige tegn ifølge forskningen:
Træthed, selv efter masser af søvn
Spændinger i kroppen og hjertebanken
Irritabilitet og kort lunte
Uforklarlig tristhed eller tomhed
Ændret appetit og maveproblemer
Tankemylder og behov for at trække sig fra sociale sammenhænge
Søvnbesvær eller for meget søvn
Nedsat sexlyst
Svært ved at koncentrere sig eller tage beslutninger
Følelse af meningsløshed eller håbløshed
Fysiske symptomer som hovedpine, muskelspændinger eller smerter uden tydelig årsag
Biologisk sker der en overaktivering af stresssystemet: kortisolniveauet stiger, det sympatiske nervesystem er på overarbejde, og hjernen går i kamp-flugt-mode. Det kan give fysiske symptomer, du ikke umiddelbart forbinder med det mentale. Symptomerne kan dog variere meget fra person til person. For nogle viser det sig som konstant træthed og uro, for andre som vrede, søvnløshed eller fysiske smerter. Det er vigtigt at vide, at det ikke altid ser ens ud – og at det netop kan være individuelt, hvordan stress, angst eller depression kommer til udtryk.
Hvordan er vi endt her? Et historisk og kulturelt overblik
Mentale lidelser er ikke nye, men måden de optræder på har ændret sig.
I antikken talte man om "melankoli" – en sindstilstand af tunghed og mismod.
I 1800-tallet blev hysteri og nerver kendte begreber blandt overklassen.
I dag er det stress, angst og depression, der fylder.
Før arbejdede man fysisk, i rytme med naturen og uden konstant stimuli. I dag lever vi i et informationssamfund med konstant pres, sammenligning og stillesiddende liv. Det gør vores nervesystem sårbarere.
Hvor i verden ser man næsten ingen depression eller angst – og hvad gør de?
Flere steder skiller sig ud i forskningen:
Okinawa (Japan): Fokus på mening, fællesskab og fysisk aktivitet hele livet.
Sardinien (Italien): Tætte familiebånd, daglig bevægelse og lavt stressniveau.
Afro-colombianske samfund: Musik, dans, social sammenhørighed og meget lavt brug af digitale medier.
Fællesnævnere:
Tydelig daglig rytme
Mindre skærmtid og selvfokus
Tætte relationer og ansvar for andre
Livet leves mere i kroppen end i hovedet
Din daglige guide til ro – uden bullshit
En enkel rutine på 10 minutter, du kan lave hver dag. Ingen yoga, ingen røgelse. Bare dig, din krop og lidt ro.
Sæt dig ned.
Ikke noget fancy. En stol, en kantsten, et trappetrin. Bare sæt dig.Træk vejret som en idiot.
Ind gennem næsen i 4 sekunder. Hold i 4. Ud gennem munden i 6-8 sekunder. Gentag 5 gange. Din puls falder. Dine muskler slapper af.Spænd og slap af.
Spænd alt du kan i kæbe, skuldre og hænder. Hold i 5 sekunder. Slip. Gør det to gange mere.Glo ud ad et vindue.
Ikke på din telefon. Kig på noget levende eller langt væk. Træer, himmel, biler.Gør det igen i morgen.
Ro kommer ikke fra en éngangsting. Det er som at børste tænder for hjernen. Gør det dagligt.
FAQ
Er det farligt at have angst eller depression?
Ikke nødvendigvis – men det kan blive alvorligt, hvis det ikke bliver håndteret. Ubehandlet angst og depression kan påvirke både din livskvalitet, dine relationer og din fysiske sundhed. Det er derfor vigtigt at tage det alvorligt og søge hjælp i tide.
Hvordan hjælper jeg en ven, der har det svært?
Start med at lytte uden at dømme. Spørg ind – og vis, at du er der. Du behøver ikke fikse noget, men bare det at være til stede og opfordre til at søge hjælp, kan gøre en kæmpe forskel.
Hvad hvis jeg ikke føler, det er "slemt nok" til at få hjælp?
Du behøver ikke vente, til det hele vælter. Hvis du har det dårligt i længere tid – mentalt eller fysisk – er det nok i sig selv til at tage kontakt til din læge eller en professionel. Jo før du handler, jo lettere er det ofte at komme tilbage på sporet.
Er det normalt, at jeg ikke kan sætte ord på, hvad jeg føler?
Ja. Mange mænd har svært ved at identificere eller beskrive deres følelser. Det er helt normalt – og det betyder ikke, at dine oplevelser ikke er reelle. En professionel kan hjælpe dig med at sætte ord på det, du oplever.
Bliver jeg nogensinde mig selv igen?
Det er en af de mest stillede spørgsmål. Svaret er: måske ikke helt den samme – men ofte en stærkere og mere bevidst udgave af dig selv. Det kræver tid og støtte, men det er absolut muligt.
Afslutning: Tag dig selv alvorligt før det går galt
Det starter ikke med et panikanfald. Det starter med de små ting: lidt for lidt søvn, lidt for meget irritabilitet, lidt for mange ting i hovedet. Men det er præcis der, du har muligheden for at reagere.
Det er ikke svagt at passe på sig selv. Det er kraftfuldt. Og det er mandigt. Hvis du sidder med nogle af de symptomer, vi har nævnt i denne artikel – eller bare har en fornemmelse af, at noget ikke er, som det plejer – så er det vigtigt, at du søger sundhedsfaglig hjælp. Tal med din læge. Du behøver ikke vide, hvad der præcist er galt – det vigtigste er, at du ikke går alene med det.
Hvis du har spørgsmål til denne artikel eller er i tvivl om, hvad du kan gøre for din mentale sundhed, så skriv endelig til mig på daniel@saafuckingsund.dk.