Faste & Kræft – Hvorfor fanden taler vi ikke mere om det?
For nylig lyttede jeg til en episode af The Diary of a CEO, hvor Dr. Alan Goldhamer – en af verdens mest kendte fasteeksperter – talte om faste og kræft. Og jeg må indrømme: det slog mig som en mavepuster. Hvorfor fanden hører vi aldrig om det her i Danmark?
Faste bliver ofte solgt som en hurtig slankekur. Men i podcasten blev det præsenteret som noget langt større: et medicinsk værktøj, der kan ændre kroppens indre miljø på en måde, så sygdomme som kræft får sværere ved at trives. Det er ikke en kur – og kræft forsvinder ikke som dug for solen – men det er en måde at give kroppen bedre betingelser på.
Så jeg gik i gang med at undersøge: Hvad er det egentlig, han påstår? Kan vi bakke det op? Og hvad fortæller forskningen os, hvis vi dykker endnu dybere ned?
Skrevet af: Daniel Lund · sep 2025
Hør artiklen: Faste & Kræft – Hvorfor fanden taler vi ikke mere om det? (BETA)
Lyt til artiklen i podcast-format, indtalt af AI. Vi tester nye måder at formidle vores indhold på, så du kan få både overblik og fordybelse undervejs.
Husk at dette er en BETA-version, så små fejl i udtale eller timing kan forekomme.
Hvad påstår Dr. Alan Goldhamer i podcasten?
I samtalen bliver faste præsenteret på en ret kompromisløs måde. Ifølge Goldhamer handler ægte faste om vand og hvile – ikke juice, ikke smoothies, ikke “detox”-kure. Han fortæller, at folk under lægeligt opsyn kan faste i alt fra 5 til 40 dage, og at det kan give markante effekter:
Blodtrykket kan normaliseres uden medicin.
Kroppen skifter brændstof fra sukker til ketoner, og hjernen bliver skarpere.
Det farlige, indre fedt omkring organerne (visceralt fedt) forsvinder hurtigere end det ydre fedt.
Tarmbakterier, der forbindes med inflammation og kræft, bliver reduceret.
Kræftceller bliver svækket under faste, mens raske celler kan beskytte sig selv.
Kemoterapi kan virke bedre og give færre bivirkninger, hvis det kombineres med faste.
Men han understreger også, at lange fasts ikke er for alle. Uden opsyn kan det være farligt – især fordi kroppen kan reagere voldsomt, når man begynder at spise igen.
Hvad er faste egentlig?
Når vi snakker om faste, tænker mange på juicekure eller “detox”-drinks. Men ægte faste handler om noget helt andet. I sin mest enkle form betyder det, at man ikke indtager kalorier i en periode – altså ingen mad, ingen juice, ingen snacks. Vand, te og sort kaffe kan gå an i de mildere versioner, men ellers er det vand og hvile.
Der findes forskellige former for faste:
Intermitterende faste (fx 16:8): Man spiser alle sine måltider inden for et vindue på 8 timer, fx fra kl. 12 til 20, og faster de resterende 16 timer.
24-timers faste: Man springer et helt døgns mad over, fx fra aftensmad til aftensmad.
Længere vandfaste (flere dage): Her er vi oppe i 3–40 dage og det kan kræver lægetilsyn. Her ser man de mest dramatiske ændringer i kroppen, men også de største risici.
Når kroppen ikke får kalorier udefra, skifter den brændstof. Først bruger den sukkerlageret (glykogen), derefter begynder den at producere ketoner fra fedt. Samtidig aktiveres autofagi – kroppens egen “skraldemand”, som rydder op i gamle og beskadigede celler.
Det er denne kombination – lavt blodsukker, ketoner, autofagi – der gør faste interessant i forhold til kræft og andre sygdomme.
Fra podcast til forskning – hvad ved vi egentlig?
Og her starter det spændende. For hvis man kun hører podcasten, kan det næsten lyde som om faste er en glemt mirakelkur. Men når vi graver dybere i forskningen, ser vi et mere nuanceret billede – og vi kan faktisk begynde at vurdere, hvor meget af det Dr. Alan Goldhamer siger, der holder vand. Pun 100% intended.
Det første man skal forstå er, at faste ændrer miljøet i kroppen. Kræft er ikke noget, der “bare opstår” ud af det blå – det trives i et bestemt miljø. Et miljø med højt blodsukker, kronisk inflammation, og celler, der hele tiden piskes til vækst. Når vi faster, falder blodsukker og insulin, og kroppen begynder at reparere sig selv gennem autofagi – en slags biologisk skraldeordning, hvor gamle og syge celler bliver nedbrudt.
Blodtryk: Her står Goldhamer på solid grund. Et studie på 174 patienter med forhøjet blodtryk viste, at vandfaste under opsyn sænkede blodtrykket markant – og i mange tilfælde gjorde medicin unødvendigt. Det er veldokumenteret, at faste kan ændre kredsløbet.
Kilde: Goldhamer et al., Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics, 2001.
Kræftceller vs. raske celler: Påstanden om, at kræftceller sulter under faste, mens raske celler kan beskytte sig, er understøttet af både dyreforsøg og små studier på mennesker. Kræftceller lever af sukker og vækstsignaler som insulin og IGF-1 – begge falder under faste. Resultatet er, at kræftceller bliver mere sårbare, mens raske celler går i “beskyttelsesmode”. Men vi mangler stadig store, kliniske studier, før vi kan slå det fast med sikkerhed.
Kilder: Longo & Mattson, Cell Metabolism, 2014; Brandhorst et al., Science Translational Medicine, 2015.
Kemoterapi: Goldhamer siger også, at faste kan gøre kemoterapi mere effektiv. Og ja – de første kliniske forsøg med en såkaldt faste-imiterende diæt viser, at patienter fik færre bivirkninger og tegn på bedre effekt af behandlingen. Men vi er stadig tidligt i forskningen, og ingen læge vil i dag erstatte kemo med faste. Wonder why?
Kilder: de Groot et al., Nature Communications, 2020; Safdie et al., Science Translational Medicine, 2009.
Mikrobiomet: Når han taler om tarmen, har han også noget at have det i. Studier viser, at en uges vandfaste kan ændre bakteriesammensætningen dramatisk og reducere bakterier som Fusobacterium, der forbindes med kræft i tyktarmen.
Kilder: Cignarella et al., Cell Metabolism, 2018; Zimmermann et al., Nature Communications, 2021.
Visceralt fedt: Og ja, faste angriber det farlige fedt omkring organerne (det viscerale fedt) hurtigere end det ydre fedt. Det giver bedre metabolisk sundhed og mindsker risikoen for sygdom.
Kilde: Most et al., Obesity Reviews, 2021.
Så hvor lander vi? Goldhamer overdriver ikke ud af det blå – meget af det, han siger, har faktisk videnskabelig opbakning. Men vi skal være ærlige: størstedelen af de stærkeste data kommer stadig fra dyreforsøg, små pilotstudier og kliniske erfaringer. Vi kan altså ikke kalde faste en kur mod kræft – men vi kan sige, at faste ændrer kroppens miljø på en måde, der giver kræft dårligere betingelser. Og det er i sig selv ret vildt.
Men her melder spørgsmålet sig: hvorfor er det ikke almen viden i Danmark? Måske fordi faste ikke kan patenteres og sælges for milliarder. Der er ingen medicinalvirksomheder, der tjener penge på, at du springer morgenmaden over. Måske fordi vores sundhedssystem stadig er meget behandlingsorienteret – vi reagerer, når sygdommen er der, i stedet for at forebygge. Og måske fordi det strider imod hele den moderne madkultur, hvor vi konstant får at vide, at vi skal spise fem gange om dagen.
Så i stedet for at være en del af samtalen om kræft og sundhed, ender faste i en gråzone af “alternativt” – selvom forskningen viser, at der faktisk er noget at hente. Og det er dér, vi i Så Fucking Sund mener, at vi skylder at stille spørgsmålt: hvorfor fanden er det ikke på dagsordenen?
Hvad har virket for os?
Hos os i Så Fucking Sund handler faste ikke om at jagte en perfekt krop eller lave ekstreme eksperimenter for sjov. Det handler om at give kroppen en pause – og opdage, hvad der sker, når vi ikke hele tiden fodrer den med mad.
For mig personligt blev det tydeligst, da jeg prøvede en 48-timers faste for første gang. Jeg gik ind i det med frygt: “Hvad hvis jeg besvimer? Hvad hvis jeg bliver svag?” Men det, der skete, var det stik modsatte. Jeg mærkede en ro i kroppen og en klarhed i hovedet, som jeg ikke havde oplevet før. Sulten kom i bølger, men den forsvandt igen. Det føltes som at genstarte systemet – ikke magisk, men basalt.
Men lad os være ærlige: det er hårdt. Det kræver disciplin, og det passer ikke ind i alle liv. For nogen er 16:8 eller en enkelt 24-timers faste om ugen mere realistisk – og det er stadig nok til at mærke forskellen.
Det vigtigste, vi har lært, er dette: faste i sig selv “kurerer” ikke noget. Det ændrer miljøet i kroppen, så symptomer kan falde, inflammation kan dæmpes, og energien kan vende tilbage. Men hvis man går tilbage til en hverdag med junk, sukker og konstant småspisning, så vender problemerne også tilbage. Det er som at rydde op i sit hjem – det holder kun, hvis du efterfølgende ændrer måden, du lever på.
For os er faste derfor ikke en mirakelløsning, men et værktøj. En måde at trykke på reset-knappen, når kroppen har brug for et nyt udgangspunkt – og et skub til at holde fast i de vaner, der faktisk bygger sundhed på lang sigt.
FAQ – De mest stillede spørgsmål om faste
Er faste en kur mod kræft?
Nej. Faste i sig selv kurerer ikke kræft. Det, den kan, er at ændre miljøet i kroppen: sænke blodsukker og insulin, aktivere autofagi og give kræftceller sværere vilkår. Det betyder, at symptomer og sygdomsprocesser kan dæmpes, men kræften er ikke væk med det samme.
Kan jeg bare faste derhjemme i flere dage?
Nej – lange fasts (mere end 24–48 timer) kan være risikable uden lægetilsyn. Kroppen kan mangle væske, elektrolytter, og du kan få det, der hedder refeeding-syndrom, hvis du starter op med mad for hurtigt bagefter. Derfor bør du kun lave længere fasts under supervision af en læge eller klinik.
Er juicefaste det samme som vandfaste?
Nej. Hvis du drikker juice, indtager du sukker og kalorier – og så tæller det ikke som faste. Kroppen går først rigtigt i faste-mode, når den ikke får energi udefra.
Hvad er den nemmeste måde at starte på?
Det nemmeste og sikreste er intermitterende faste, fx 16:8: spis alle dine måltider inden for et 8-timers vindue (fx 12–20) og drik kun vand, kaffe eller te i de resterende 16 timer. Er det for meget? Så start blidere med 12–14 timer – bare ved at droppe natmad og udskyde morgenmaden lidt.
Hvad må jeg drikke under faste?
Vand er altid nummer ét. Sort kaffe eller urtete kan gå, så længe de er uden mælk og sukker. Alt med kalorier – juice, mælk, sodavand – bryder fasten.
Er faste for alle?
Nej. Gravide, ammende, børn, personer med spiseforstyrrelser, alvorlig sygdom eller insulinbehandlet diabetes bør ikke faste uden lægelig hjælp. Faste er et værktøj – men ikke et universelt værktøj for alle.
Hvorfor hører vi ikke mere om det i Danmark?
Det er det gode spørgsmål. Måske fordi faste ikke kan patenteres og sælges. Måske fordi forskningen stadig er ung. Måske fordi det strider mod den madkultur, vi lever i. Men netop derfor skriver vi om det – fordi viden som den her bør være almen, ikke gemt væk.
Konklusion
Faste er hverken hokuspokus eller en skjult mirakelkur, som “de” ikke vil have, du kender til. Det er et biologisk værktøj, som kroppen altid har haft. Når vi stopper med at spise, skifter kroppen gear: den rydder op, dæmper inflammation og giver kræftceller dårligere vilkår.
Men – og det er vigtigt – faste i sig selv kurerer ikke kræft. Det ændrer miljøet i kroppen, så symptomer og sygdomsprocesser kan blive svagere. Hvis du går tilbage til de gamle kostvaner, så vender miljøet tilbage – og dermed også risikoen. Det er derfor, vi ser faste som en reset-knap: en mulighed for at give kroppen en ny start, som kun virker, hvis du bagefter bygger videre på sunde vaner.
Det, vi undrer os mest over, er, at vi ikke taler mere åbent om det her i Danmark. For uanset om faste ender med at blive et fast medicinsk værktøj eller “bare” et stærkt livsstilsvalg, så fortjener vi at have viden på bordet. Ikke pakket ind, ikke skjult – men råt og ærligt.
Så ja, faste kan føles hårdt. Det kan være ubehageligt. Men det kan også være en af de mest powerfulde måder at vise din krop kærlighed på. Og her i Så Fucking Sund lover vi at gå vejen sammen med dig – med nysgerrighed, ærlighed og respekt for, at ingen af os står alene i det her.
